Spillerne træner i denne øvelse deres højre/venstre koordination med bold med fokus på retningsændring med det fine yderside cut på et lille område. Øvelsen er med til, at give spillerne et godt redskab til at kunne agere på små rum i bestræbelserne på at opøve et alsidigt bevægelsesmønster med bolden omkring driblinger, vendinger og finter.
Træneren viser øvelsen for spillerne, der herefter gennemfører banen 4-5 gange. Herefter evalueres spillernes oplevelser - de gode eksempler fremhæves - og spillerne gennemfører atter banen 4-5 gange. Man skal i øvelsen være opmærksom på tempoet under udførelsen. Lad spillerne starte langsomt - de skal lykkedes - for herefter at sætte tempoet op. Endvidere vil det være af stor betydning i denne øvelse, at fortælle spillerne omkring betydningen af det lave tyngdepunkt samt det at have god højre/venstre koordination med bold. Alt efter spillernes niveau kan øvelsen evt . startes op uden bold for på denne måde at opnå en bedre kropsbeherskelse med bold.
6 kegler og 1 bold pr. spiller
Øvelsen kan evt. kombineres med afslutninger på mål.