Technica X-Factor

Level 5

Global rating:
/5

Fokus

Moderne fodbold stiller større og større krav til, at den enkelte spiller kan agere med bold på små områder. Denne øvelse træner den enkelte spillers finmotoriske evner i form af cut, vending, dribling og finter. Øvelsen ”Technica X-Factor” indeholder kerneværdierne af Technicas indgang til de koordinative færdigheder, nemlig at alt hvad du skal kunne med venstre side af din krop, skal du også kunne udføre med højre side af kroppen. Antal spillere: 6-9 spillere (Der samarbejdes 3 og 3 ved hver rude)

Instruktioner

Træneren viser først øvelsen ved at præsentere spillerne for de muligheder, der ligger i ”Technica X-Factor”. Det kunne være en idé at stille følgende krav til afviklingen: 1. Der startes op ved orange top, hvorefter spilleren fører bolden ud af området og laver en 180 graders vending/cut på bolden. 2. På vej tilbage laves der en finte/dribling forbi den centrale, orange top 3. Spilleren skal herefter angribe to gule toppe diagonalt (gennem centrum hver gang) for at udføre et markeret retningsskift. Herefter startes forfra. Spillerne arbejder i 30. sek. og hviler i 1 minut. Hver spiller gennemfører øvelsen 4-5 gange. Vigtigt at coache spillerne på deres koordinative færdigheder, altså at kunne beherske bolden med både højre/venstre fod. Følgende spørgsmål kunne være centrale: Hvad betyder tyngdepunktet i denne øvelse? Hvilke fordele ligger der i, at kunne udføre øvelsen med højre/venstre fod? I hvilke kampsituationer bruges færdighederne?

Udstyr

15 toppe og 1. bold pr. spiller

  • 6-9 Spillere
  • 10 Minutter
  • 15 m x 15 m Område

Flere ideer