Øvelsen træner de fremadrettede driblefærdigheder med skiftevis brug af højre og venstre fod samt indersidevendinger udført med begge ben. Øvelsen afsluttes med et indersidespark (præcision) mod kegle.
Øvelsen vises først af træneren. Herefter instrueres der i selve indersidevendingen. Spillerne gennemfører banen 5 gange. Spillernes niveau afgør de sværhedsgrader, du opsætter for øvelsen. Der kan også tælles antal væltede kegler - hvem var bedst?
5 kegler, 5 træningsstænger og 1. bold pr. spiller
Der kan laves andre vendinger fx ydersidevending eller vending med rulning under fodsål.