Spillerne træner i denne øvelse headninger på mål. Der arbejdes både med det samlede afsæt samt afsæt på et ben. Timing af løb og afsæt er en svær teknisk detalje, som kræver mange gentagelser, hvilket denne øvelse tilbyder spillerne.
Træneren viser øvelsen sammen med spillerne, og snakker med spillerne omkring udførelse af det rette afsæt. Balance i kroppen, det rette armtræk samt den rette timing i afsættet er nøgleord for øvelsen. Der skiftes løbende server og spillerne kan arbejde med 6 x 3 gentagelser - evt. 10 x 1. Øvelsen kan startes med at spillerne udfører øvelsen med ”skygge-headninger” - altså uden bold.
1 mål, 2 træningsstænger og 6 bolde