Spillerne forsøger at drible med skiftevis højre/venstre fod på et afgrænset område, hvor der ligger det antal tøndebånd, som der er spillere. På signal skal spillerne orientere sig i området, og herefter hurtigst muligt drible hen til et ledigt tøndebånd for til sidst at stoppe bolden i dette.
I denne øvelse kan man også appellere til denne aldersgruppes fantasiverden. Det kan være historien, om de mange børn der er ude at svømme, for pludselig at blive advaret om at hajerne er på vej mod dem, og de derfor hurtigst skal finde en ø at redde sig ind på. Øvelsen gentages 3 gange.
4 toppe, 1 tøndebånd - og en bold pr. spiller
Det store drama kan sættes i scene ved at der fjernes ”En Ø”, og der dermed opstår et seriøst problem for en af de aktive svømmere.